Sneumgård historie

hans christian høier

– Sådan står der at læse på en indmuret stentavle ved Nørreport ved Sneumgårds lade. Og dermed er man allerede langt inde i historien om den gamle herregård Sneumgård. Stenen er, for de nuværende ejere, udført af kunstneren Hans Christian Høier, som var mest kendt for udførelsen af Boblespringvandet i Tivoli i København.

Sneumgård er beliggende Sneumgårdsvej 3, 6731 Tjæreborg. Ca. 13 km syd for Esbjerg og femten km nord for Ribe. Gården har med sit gamle, romantiske haveanlæg en yderst særpræget og meget smuk beliggenhed i det flade marsklandskab, på kanten af Sneum Å- dal. Om sommeren er her mildt og blidt med udsigt over Sneum Å og de flade, grønne marskenge så langt, øjet rækker. Om vinteren kan her være barskt med blæst, rusk og regn – med engene oversvømmet af de enorme vandmasser fra åen stående helt op til havens østligste grøft og sydlige stendige.

Sneumgård historie

Historien fortæller, at Sneumgård har sine rødder helt tilbage i 1300- tallet. Som tiden gik, udviklede gården sig til at blive en herregård: Sneum Sogns Hovedgård. I løbet af 1600- tallet ejede gården så udstrakte jorder, at herremanden ifølge legenden let kunne gå de tyve km til Varde tværs hen over egne jorde og fæstegårde…

I tidernes løb har der været drevet landbrug i stordrift på gården. Således havde man i 1700- tallet en malkekvægsbesætning på ca. 200 køer, med eget mejeri m.v. (Fliser fra mejeriet ligger den dag i dag i malkerummet). Hertil kom et utal af stude. Besætningen bestod dengang af det lokale blandingskvæg. I løbet af 1800- tallet blev der oparbejdet en korthornsbesætning, som siden hen blev afløst af en af egnens første besætninger af sortbrogede hollændere. I dag består besætningen af simmentalere.

Sneumgård bærer præg af historiens gang og tidens tand. Da svenskekrigene hærgede landet, blev gården brændt ned til grunden. I 1829 brændte ladegården atter ned, for derefter at blive genopført med nogle af de bygninger, der stadig eksisterer anno 2000. Og i 1949 måtte laden genopføres efter at være sunket sammen under en kraftig storm. Ligeledes hærgede orkanen gården den 3. december 2000, men skaderne er siden stort set udbedret.

Sneumgård historie

Efter stavnsbåndets ophævelse blev efterhånden alle fæstegårde skilt fra, og Sneumgård blev stedse mindre arealmæssigt. I  1914 var der ikke flere efterkommere af den siddende slægt til at føre gården videre. Den blev da opkøbt af en udstykningsforening, som udstykkede en lang række gårde og husmandssteder fra den. Dermed genopstod Sneums gamle landsby, som herremanden ellers havde fået gjort kål på i 1621. Herefter forblev der godt 30 ha. tilbage til Sneumgård. Et areal, den omfatter også i dag.

Jordtilliggendet har altid bestået dels af marskenge med bund af den fede klæg og dels af  højere ler- og sandmuldet agerjord. En gård, meget velegnet til kødkvægsbrug.

Sneumgård historie

Meget kunne fortælles fra gårdens historie: Om hvordan adelsfolk og herremænd, præster og degne, krigere og fornemme frøkner har slået deres folder her. Og om, hvordan det spørger: Om Fruen, der kører hvileløs rundt, indfanget af en ligskare. Og den bås i stalden, hvor studene aldrig har kunnet stå roligt natten over, fordi der under neden lå begravet liget af et barn født i dølgsmål…. For slet ikke at tale om Provstinden, der ikke ville forlade sit værelse. – Historien har det med at slå sine egne sløjfer, så i dag er Sneumgård ejet af en præst og en lærer…

Historien har gået sin spændende gang hen over Sneumgård. Og tidens tand har gnavet. Gårdens nuværende ejere, der tog over i 1999, er derfor gået i gang med en omfattende restaurering – så bygninger, have m.v. med tiden bliver ført tilbage til deres oprindelse. Et spændende arbejde er sat i gang!

Og hvem ved, måske bliver der for en besøgende serveret laks? Det er der i hvert fald tidligere blevet. Endda i en sådan grad, at karle og piger helt op i nyere tid som en selvfølge altid gjorde krav på, før de lod sig fæste på Sneumgård, at de ikke var pligtige til at spise laks mere end højst to gange om ugen….

SØG PÅ SIDEN