
Sneumgaard Loke P opnåede på Kødkvægsskuet i Herning ligesom på Landsskuet i sommer 23 points. Billedet er fra Kødkvægsskuet. Tyren er her 21 måneder og vejer 1040 kilo. Det spændende ved LokeP er i virkeligheden, at den i hele dens afstamning kun har gener, der var gængse i avlen for en del år tilbage! Dermed er dens gener ikke nært beslægtede med det- og ikke begrænset til det-, der er “genetik-poolen” i Danmark lige nu! Og dermed repræsenterer den – ironisk nok – en moderne “eksport-type”, ment hermed -at på vi vore eksportmarkeder for levende avlsdyr mærker en stor efterspørgsel – der , bla. på grund af jordbundsforhold, stald og arbejdsforhold – går efter længde og dyre muskler frem for højde. Sneumgaard Loke P er dermed utroligt tæt på det, vi på Sneumgaard har avlet efter i mange år! Der skal Euro og Pund på bundlinjen i det for kødkvægsfolk i Danmark så trængte årsresultat – ikke kun dyrskueresultater i Danmark! Vi siger hermed tak til alle vore simmentalvenner, som gjorde Kødkvægsskuet til en rigtig hyggelig oplevelse med god vekslen mellem at være professionelle konkurrenter og humoristisk drillende gode kollegaer! Dermed har julehyggen taget en god begyndelse i vore stalde!
Og til sidst men ikke mindst: Stor ros til Jesper Jensen fra Birkely Simmental med hans flotte debut som dommer på højest mulige danske niveau. Det lover godt for fremtiden. 🙂
Norsk Simmentalforening skriver i øvrigt følgende om den på deres Facebookside: “Sneumgaard Loke P har et tilnærmet perfekt eksteriør og er en meget fin simmentaltype.”

Speak Your Mind