Afkom efter Sneumgaard Imperator PP
(Nedenfor en serie afkom – vend mobil for hele billeder). Imperator er den kendteste tyr tillagt i vores besætning hidtil. Tyren solgtes 3 mdr. gl. til den velrenommerede besætning Kilbride Farm v/familien Robson i Nordirland og blev leveret dertil 7 mdr. gl. Den havde, på trods af en ugelang transport med vægttab til Kilbride, en supergod tilvækst med en 400 dages vægt på 864 kg, ledsaget af en rigtig god muskelskanning.
Den viste sig hurtigt at være en tyr for fremtidens oksekødsindustri med lette kælvninger, meget korrekt eksteriør, hurtigtvoksende, muskuløst afkom med fremragende lemmer og klove samt et utroligt roligt gemyt – helt som tyren selv! Imperator viste sig hurtigt ved at blive en af de førende tyre i racen ikke kun på de britiske øer – men alle vegne.
Tyren har produceret en hel serie af sønner, som nu er insemineringstyre i flere lande. Imperator har fået stor indflydelse på såvel Kilbride’s såvel som vores egen og mange andres besætninger. Michael Robson har på sin Facebook oplyst, at den er den tyr, de nogensinde har haft, som giver de letteste kælvninger, hvilket også bekræftes fra bl.a. Norge samt et tårnhøjt fødselsindeks herhjemme fra. Der er solgt sæd af den i utallige lande, og tyrens gennemslagskraft begynder nu at vise sig i anden og tredje generation. Imperator er en rigtig “stempelbulle”, som de kalder den i Tyskland! – Moderen er kåret med hele 93 point for helhed og morfar var 13 måneder gammel reservechampion på Landsskuet i 2006. Se stamtavle med fotos her. Imperator er også anvendt i skylleprogram til Australien.
Sønner der er insemineringstyre:
Sønner der er insemineringstyre: |
Andet afkom: |