Afkom efter Gorm født i vores besætning.
Selv efter mere end 25 år i avlen er Gorm PP stadig et godt bekendtskab! Gorm er en fremragende kvietyr og har år efter år ligget helt i top med indeks for fødsel og andre brugsegenskaber. Hertil kommer, at Gorm avler meget lange og meget muskuløse dyr af middel størrelse, med særdeles gode produktionsegenskaber samt super temperament. Der findes afkom efter tyren stort set over hele verden. Desværre er det efterhånden stort set umuligt at opdrive sæd af tyren.
Gorm har haft stor betydning for udviklingen af den ønskede type af simmental på Sneumgaard. Så sent som i 2016 var den 13 mdr. gamle Gorm-søn Sneumgaard Loke P reservechampion ved Landsskuet i Herning.