{"id":26,"date":"2013-06-10T13:59:13","date_gmt":"2013-06-10T11:59:13","guid":{"rendered":"http:\/\/sneumgaard.curium.dk\/dk\/?page_id=26"},"modified":"2024-12-29T14:19:08","modified_gmt":"2024-12-29T13:19:08","slug":"sneumgaard-historie","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/sneumgaard.dk\/da\/sneumgaard-historie\/","title":{"rendered":"Sneumg\u00e5rd historie"},"content":{"rendered":"
Kontakt<\/a>  Find vej<\/a>  Velkomstvideo<\/a>  Generelt <\/a> Aktiv avlsbes\u00e6tning<\/a>  Sneumgaards historie<\/a> <\/h6>\n

\"hans<\/p>\n

– S\u00e5dan st\u00e5r der at l\u00e6se p\u00e5 en indmuret stentavle ved N\u00f8rreport ved Sneumg\u00e5rds lade. Og dermed er man allerede langt inde i historien om den gamle herreg\u00e5rd Sneumg\u00e5rd. Stenen er, for de nuv\u00e6rende ejere, udf\u00f8rt af kunstneren Hans Christian H\u00f8ier, som var mest kendt for udf\u00f8relsen af Boblespringvandet i Tivoli i K\u00f8benhavn.<\/p>\n

Sneumg\u00e5rd er beliggende Sneumg\u00e5rdsvej 3, 6731 Tj\u00e6reborg. Ca. 13 km syd for Esbjerg og femten km nord for Ribe. G\u00e5rden har med sit gamle, romantiske haveanl\u00e6g en yderst s\u00e6rpr\u00e6get og meget smuk beliggenhed i det flade marsklandskab, p\u00e5 kanten af Sneum \u00c5- dal. Om sommeren er her mildt og blidt med udsigt over Sneum \u00c5 og de flade, gr\u00f8nne marskenge s\u00e5 langt, \u00f8jet r\u00e6kker. Om vinteren kan her v\u00e6re barskt med bl\u00e6st, rusk og regn \u2013 med engene oversv\u00f8mmet af de enorme vandmasser fra \u00e5en st\u00e5ende helt op til havens \u00f8stligste gr\u00f8ft og sydlige stendige.<\/p>\n

\"Sneumg\u00e5rd<\/p>\n

Historien fort\u00e6ller, at Sneumg\u00e5rd har sine r\u00f8dder helt tilbage i 1300- tallet. Som tiden gik, udviklede g\u00e5rden sig til at blive en herreg\u00e5rd: Sneum Sogns Hovedg\u00e5rd. I l\u00f8bet af 1600- tallet ejede g\u00e5rden s\u00e5 udstrakte jorder, at herremanden if\u00f8lge legenden let kunne g\u00e5 de tyve km til Varde tv\u00e6rs hen over egne jorde og f\u00e6steg\u00e5rde\u2026<\/p>\n

I tidernes l\u00f8b har der v\u00e6ret drevet landbrug i stordrift p\u00e5 g\u00e5rden. S\u00e5ledes havde man i 1700- tallet en malkekv\u00e6gsbes\u00e6tning p\u00e5 ca. 200 k\u00f8er, med eget mejeri m.v. (Fliser fra mejeriet ligger den dag i dag i malkerummet). Hertil kom et utal af stude. Bes\u00e6tningen bestod dengang af det lokale blandingskv\u00e6g. I l\u00f8bet af 1800- tallet blev der oparbejdet en korthornsbes\u00e6tning, som siden hen blev afl\u00f8st af en af egnens f\u00f8rste bes\u00e6tninger af sortbrogede holl\u00e6ndere. I dag best\u00e5r bes\u00e6tningen af simmentalere.<\/p>\n

Sneumg\u00e5rd b\u00e6rer pr\u00e6g af historiens gang og tidens tand. Da svenskekrigene h\u00e6rgede landet, blev g\u00e5rden br\u00e6ndt ned til grunden. I 1829 br\u00e6ndte ladeg\u00e5rden atter ned, for derefter at blive genopf\u00f8rt med nogle af de bygninger, der stadig eksisterer anno 2000. Og i 1949 m\u00e5tte laden genopf\u00f8res efter at v\u00e6re sunket sammen under en kraftig storm. Ligeledes h\u00e6rgede orkanen g\u00e5rden den 3. december 2000, men skaderne er siden stort set udbedret.<\/p>\n

\"Sneumg\u00e5rd<\/p>\n

Efter stavnsb\u00e5ndets oph\u00e6velse blev efterh\u00e5nden alle f\u00e6steg\u00e5rde skilt fra, og Sneumg\u00e5rd blev stedse mindre arealm\u00e6ssigt. I  1914 var der ikke flere efterkommere af den siddende sl\u00e6gt til at f\u00f8re g\u00e5rden videre. Den blev da opk\u00f8bt af en udstykningsforening, som udstykkede en lang r\u00e6kke g\u00e5rde og husmandssteder fra den. Dermed genopstod Sneums gamle landsby, som herremanden ellers havde f\u00e5et gjort k\u00e5l p\u00e5 i 1621. Herefter forblev der godt 30 ha. tilbage til Sneumg\u00e5rd. Et areal, den omfatter ogs\u00e5 i dag.<\/p>\n

Jordtilliggendet har altid best\u00e5et dels af marskenge med bund af den fede kl\u00e6g og dels af  h\u00f8jere ler- og sandmuldet agerjord. En g\u00e5rd, meget velegnet til k\u00f8dkv\u00e6gsbrug.<\/p>\n

\"Sneumg\u00e5rd<\/p>\n

Meget kunne fort\u00e6lles fra g\u00e5rdens historie: Om hvordan adelsfolk og herrem\u00e6nd, pr\u00e6ster og degne, krigere og fornemme fr\u00f8kener har sl\u00e5et deres folder her. Og om, hvordan det sp\u00f8rger: Om Fruen, der k\u00f8rer hvilel\u00f8s rundt, indfanget af en ligskare. Og den b\u00e5s i stalden, hvor studene aldrig har kunnet st\u00e5 roligt natten over, fordi der under neden l\u00e5 begravet liget af et barn f\u00f8dt i d\u00f8lgsm\u00e5l\u2026. For slet ikke at tale om Provstinden, der ikke ville forlade sit v\u00e6relse. \u2013 Historien har det med at sl\u00e5 sine egne sl\u00f8jfer, s\u00e5 i dag er Sneumg\u00e5rd ejet af en pr\u00e6st og en l\u00e6rer\u2026 Der har efter sagnet ogs\u00e5 boet en nisse p\u00e5 Sneumg\u00e5rd – en s\u00e5kaldt “g\u00e5rdbo”. Sagnet siger: “En nisse p\u00e5 Brammingg\u00e5rd og \u00e9n p\u00e5 Sneumg\u00e5rd de m\u00f8dtes p\u00e5 Sneum bro, og der kom de op at sl\u00e5s.” (Kilde: “Danske Sagn – som de har lydt i folkemunde” af Evald Tang Kristensen, Jacob Zeuners bogtrykkeri, 1893).  Og fra samme kilde om fruen p\u00e5 Sneumg\u00e5rds ildelugtende endeligt: “Nedmaning af fruen p\u00e5 Sneumg\u00e5rd. Bud til Allerup pr\u00e6st. Han turde ikke, ej heller omegnens pr\u00e6ster. Fik endelig \u00e9n nord for Varde, der tog sin s\u00f8n med, som nylig var hjemkommen fra den sorte skole. Han fik g\u00e5rdens snedker til at danne tre tynde br\u00e6dder, som blev lagt p\u00e5 bordet, s\u00e5dan at omtrent det halve n\u00e5ede uden for. Dern\u00e6st t\u00e6ndte han fire lys, de tre over indgangen og det fjerde p\u00e5 bordet. Det f\u00f8rste br\u00e6t vippede op mod loftet o. s. v. Blev sat ned i m\u00f8ddingstedet og p\u00e6l gjennem hende”<\/p>\n

Historien har g\u00e5et sin sp\u00e6ndende gang hen over Sneumg\u00e5rd. Og tidens tand har gnavet. G\u00e5rdens nuv\u00e6rende ejere, der tog over i 1999, er derfor g\u00e5et i gang med en omfattende restaurering \u2013 s\u00e5 bygninger, have m.v. med tiden bliver f\u00f8rt tilbage til deres oprindelse. Et sp\u00e6ndende arbejde er sat i gang!<\/p>\n

Og hvem ved, m\u00e5ske bliver der for en bes\u00f8gende serveret laks? Det er der i hvert fald tidligere blevet. Endda i en s\u00e5dan grad, at karle og piger helt op i nyere tid som en selvf\u00f8lge altid gjorde krav p\u00e5, f\u00f8r de lod sig f\u00e6ste p\u00e5 Sneumg\u00e5rd, at de ikke var pligtige til at spise laks mere end h\u00f8jst to gange om ugen\u2026.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kontakt  Find vej  Velkomstvideo  Generelt  Aktiv avlsbes\u00e6tning  Sneumgaards historie  – S\u00e5dan st\u00e5r der at l\u00e6se p\u00e5 en indmuret stentavle ved N\u00f8rreport ved Sneumg\u00e5rds lade. Og dermed er man allerede langt inde i historien om den gamle herreg\u00e5rd Sneumg\u00e5rd. Stenen er, for de nuv\u00e6rende ejere, udf\u00f8rt af kunstneren Hans Christian H\u00f8ier, som var mest kendt for […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-26","page","type-page","status-publish","hentry","entry","has-post-thumbnail"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/sneumgaard.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/26","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/sneumgaard.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/sneumgaard.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/sneumgaard.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/sneumgaard.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/sneumgaard.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/26\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/sneumgaard.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}