BESØG FRA HESSEN

Her i weekenden havde vi besøg af 30 avlere fra Hessen i Tyskland. Det var meget interessant at få nye øjne på besætningen. Alle bemærkede de, at der var mange gode muskler at se på og hele vejen rundt et godt bentøj. Sneumgaard Imperator PPs mor Sneumgaard Christiane P tiltrak sig sig stor opmærksomhed – det imponerede at en så gammel dame kan være så “fit” og især var gæsterne begejstrede for, at en så gammel ko kan have så fint et yver. Det var i øvrigt noget de bemærkede i hele besætningen – de fine yvere – een sagde at det de så her, var lige så godt, som det de var vant til at se hjemme i Fleckvieh malkebesætningerne i Hessen. Det ros var vi meget glade for, idet vi har lagt vægt på denne egenskab i mange generationer. Det skal være nemt for kalven selv at komme igang med amningen og koen skal ikke gå og sjoske med beskidte yvere i efterårets mudder.

Herunder lidt billeder.

Gæsterne fra Hessen ankommer.

Nogle af drengene venter forventningsfulde på besøg. Vore tyre er meget selskabeligt anlagte! Og ja! – De var populære.

Her et udsnit af gæsterne, som Jens er ved at give en orientering om besætningens dyr, filosofi og daglige håndtering.

Her er Jens ovre mellem tyrene for at fortælle om de enkelte tyre. Tyrenes ro og de specielle afstamninger vakte interesse i sammenhæng med, at gæsterne kunne se rigtigt mange gode velsiddende muskler.

   

Speak Your Mind

*

SØG PÅ SIDEN